Svært Ved at Vælge Din Næste Rejse? Så Lad Være!

Vi har det nu godt her i Danmark, og intet sted er det tydeligere, end i de ting vi brokker os over. De ?problemer? vi står med er nærmest altid luksus-problemer, og det kan godt betale sig at indse det en gang imellem. Det betyder dog ikke, at problemerne ikke er reelle. Bare fordi andre har det værre end os, betyder det ikke, at vi ikke må eller bør arbejde på at forbedre vores situation. Vi har det kun så godt som vi har det i dag, fordi vores forfædre ikke ville nøjes. De løste problemerne for deres tid, så vores liv kunne blive endnu bedre. Selvom vi allerede har det rigtigt godt, betyder det ikke, at vi skal stoppe nu. Tingene kan altid blive bedre. Der er selvfølgeligt ingen grund til stress og jag, og det er meget sundt at stoppe op og nyde hvor godt vi har det en gang imellem. Men at have dårlig samvittighed over at ens problemer er luksuriøse af natur giver ingen mening.

Et af de største luksus-problemer vi har i Danmark er et, der kommer op hver gang vi nærmer os sommerferien. Det handler nemlig om hvor den næste ferie skal gå hen. Skal vi slikke sol på en strand i Spanien, eller stå på ski i alperne? Skal vi måske en tur over på den anden side af jorden og udforske Asien? Der er mange muligheder, og som altid når der er meget at vælge imellem, så kan det blive en frustrerende proces. Der er ikke én destination der er objektivt bedre end en anden. Hvert sted er sit eget eventyr, og vil være en interessant oplevelse. Så hvordan skal man lige vælge?

Her er en idé: lad være! Bare lad være med at vælge. Hvis alle disse destinationer ville være interessante at tage til, så betyder det, at du vil kunne lære noget af at besøge dem alle. At rejse er at leve, som man siger. Når du oplever et nyt sted og en ny kultur, så sætter det ligesom en ramme omkring dig som menneske. Du får et nyt indblik i din egen kulturelle baggrund, og hvordan dine omgivelser har formet dig. Det giver dig mulighed for at vokse udenfor den form der er blevet skabt af din baggrund, og give dig mulighed for selv at forme dig selv og din fremtid. Hvis du vælger ét land over et andet, så begrænser du din personlige vækst. Så hvad er alternativet til at vælge? Jamen en jordomrejse selvfølgeligt!

Ved at rejse jorden rundt får du en helt unik oplevelse, som ingen enkelt destination nogensinde vil kunne måle sig med. Du vælger ?det hele? frem for et enkelt land eller to, og sætter derfor din personlige udvikling i sit højeste gear.