Boligindretning kan for mange mennesker være lidt af en mundfuld, da der ofte skal tages stilling til rigtig mange ting, såsom alt fra gardinernes længde, farve og stoftype til mængden af pyntegenstande på hylderne. Nogle mennesker elsker at nørkle med denne proces, som det er at indrette et hjem, mens andre ikke kan fordrage det. Men uanset om du er den ene eller den anden type, så har begge det tilfælles, at de gerne vil have en flot, varm og imødekommende bolig, hvor de føler sig hjemme. Der findes dog ikke en bestemt og entydig opskrift på, hvordan man skaber en personlig og ikke mindst hjemlig indretning, da nogle mennesker foretrækker minimalismens rolige udtryk, mens andre holder af farver og mixede materialer. Men skulle du gå hen og være typen, der synes, at indretning er en by i Rusland, og mangler du lidt inspiration til, hvordan du kan sætte dit personlige præg på hjemmet? Så læs med her – vi har nemlig samlet et par bud på, hvordan du nemt kan afspejle dig selv igennem indretningen.
Sig det med plakater
En rigtig fin måde at indrette hjemmet på, som viser hvem du er som person, er ved at dekorere væggene med plakater, du godt kan lide. Ser du dig selv som en humoristisk person, kan du fx overveje at hænge en sjov citat plakat op i stuen eller måske på badeværelset. Der findes mange typer citat plakater, og hvad end du er til farver eller ikke, så skulle der gerne være nogle, som passer til dig. Du kan også vælge en citat plakat med et motto, som du synes er inspirerende, eller som du gerne vil leve efter. Uanset hvilken type citat plakat du går med, fortæller det tydeligt noget om dig og hvad du kan lide. Et simpelt og billigt tip til en personlig indretning!
Indret med dine yndlingsfarver
Vores andet tip til en personlig indretning er brugen af farver ? mere specifikt dine yndlingsfarver. Du kan fx overveje at male en enkelt væg eller måske et helt rum i en farve, som du bare synes er utrolig flot. Det kan være, at du godt kan lide lyse og neutrale toner, som er klassiske i de nordiske og minimalistiske hjem, eller måske er du mere til spræl på farverne. Lige nu ser man på mange af de sociale medier, at farvede lofter vinder indpas i de danske hjem.
Hvis du ikke føler dig helt så modig med at male et helt rum, eller du bare godt kan lide dine vægge hvide, så kan du også overveje at male et af dine gamle møbler. Det kunne være en gammel vitrine eller måske et karlekammerskab. Det giver nyt liv til møblet og et frisk pust til rummet. Sidst men ikke mindst kan du også bruge dine yndlingsfarver i de forskellige typer af tekstiler ? her taler vi selvfølgelig om puder, plaider, gulvtæpper, gardiner og sengetøj. Det gode ved tekstiler er, at de nemt kan skiftes ud med noget nyt, hvis man bliver træt af farven eller mønsteret.