Den danske mode er typisk ganske minimalistisk, og forsøger som udgangspunkt at være tilbagelænet og afslappet. Jeg tror i høj grad det kan spores tilbage til, at den danske kultur ikke er meget for snobberi. Janteloven fortæller os jo trods alt, at vi ikke skal tro, at vi er noget særligt. Dansk mode er derfor typisk et forsøg på at vis et samhørsforhold med resten af befolkningen. Selvfølgeligt har vi hver vores personlighed, og der er plads til at skille sig ud. Men der er forskel på at være sig selv, og så på at se sig selv som værende bedre end andre mennesker. Tøj der signalerer en eller anden form for elitært selvbillede er noget, der ikke passer ind i den danske stil.
Dette er selvfølgeligt i stor kontrast til de mode-tendenser vi ser i eksempelvis USA. Her har moden også sit udspring i kulturen og dens værdier. En af kernestenene i amerikansk kultur er ?Den Amerikanske Drøm?: idéen om, at alle kan blive succesfulde, hvis bare de arbejder hårdt nok. Umiddelbart er der jo paralleller til Danmark, hvor vi også mener, at alle er lige. Alle kan altså gøre det lige godt. Forskellen er hvad man stiler efter. I Danmark er succes ikke noget der gør dig bedre end andre mennesker. I USA er det derimod hele idéen: arbejd hårdt, og du kan blive en del af eliten. Du kan forbedre dig, og ikke bare blive bedre end du selv var ? men bedre end dine medmennesker.
Det er denne idé om, at blive større og bedre, der informerer den amerikanske mode. Folk køber store og dyre biler, for at føre sig frem. De køber dyre urer af guld, tunge perlekæder og lækre minkpelse. Her er det altså ikke bare tilladt, at føre sig frem: det er forventet. Det er en del af moden! Man forsøger så vidt muligt, at signalere til de andre, at man er på toppen.
En af udfordringerne ved, at der er så stor kontrast imellem de danske og amerikanske værdier er, at vores modesans ofte informeres af TV og underholdning. Størstedelen af de film og TV-serier vi ser i Danmark kommer fra USA. Vi ser altså hele tiden de amerikanske normer og værdier, og det informerer selvfølgeligt vores æstetiske sans. En del af os længes efter noget tøj der er fornemt og luksuriøst: men det er ligesom ikke ?tilladt? herhjemme.
Interessant nok, så lader det til, at der er en undtagelse. Reglerne omkring mode virker til at være anderledes, når det kommer til regntøj. Du kan altså sagtens have en fornem dame regnfrakke på, der skiller sig positivt ud, og virkeligt skruer op for eksklusiviteten. Du må altså godt være fornem, når bare det regner. Vi har heldigvis så mange regnvejrsdage her i Danmark, at det giver rigeligt med plads til, at udleve disse halv-amerikanske drømme.