Det kommer nok ikke som nogen stor overraskelse, at det at skrive en ansøgning kan være en svær størrelse. For hvordan kan man skille sig ud fra mængden og komme øverst i bunken?
Når det gælder den traditionelle jobsøgning, kan du følge en ansøgning skabelon, hvor du kommer igennem alle relevante punkter. Det gør, at du får den relevante information med og får vist din motivation for at søge jobbet, og hvad du har opnået i tidligere jobs.
Dog har jobsøgningsfeltet ændret sig meget i de seneste år, idet mere og mere arbejde foregår online, og flere virksomheder bliver digitaliserede. Derfor kan det være en god idé for dig at overveje, om du kan skille dig ud fra mængden ved at supplere den traditionelle ansøgning og cv med en utraditionel vinkel.
Videoansøgning
En videoansøgning skal ses som en ultrakort præsentation af dig selv. Her har du mulighed for at vise, hvem du er og fortælle om din motivation for at søge jobbet. Virksomheden får dermed sat et ansigt på din ansøgning, og på den måde skiller du dig ud. En god tommelfingerregel er, at videoen kun skal være omkring 45 sekunder, så vælg dine ord med omhu.
Infographic
En anden ligetil idé er at lave en infographic om din professionelle rejse. Den kan også fortælle, hvorfor du gerne være hos netop den virksomhed, du søger job hos. Ved at vedlægge noget visuelt skiller du dig ud fra resten af ansøgergruppen. Selv hvis du aldrig har lavet en infographic før, kan du ret hurtigt og nemt lære at lave en. Her er Google og YouTube din ven.
Tænk kreativt inden for dit felt
Hvis du søger en stilling som webdesigner, kan det være, du skal oprette en hjemmeside med din ansøgning og cv. Hvis du søger et job som ekspert i Google Ads, kan du lave nogle ads, der rammer din målgruppe.
Det behøver ikke være så svært at skille dig ud, men det kræver en anelse mere tanke og arbejde end den traditionelle jobansøgning. Vi håber, vi med disse forslag har sat lidt utraditionelle tanker i gang hos dig.