Hjælp, det skal regne i ferien ? hvad gør vi?

At holde ferie i Danmark er noget ganske særligt. Her er dejligt, her er mange flotte egne og landskaber, skønne badestrande og naturskønne områder. Her er gode muligheder for at tage på cykelferie, selv med hele familien, fordi der er gode og velholdte cykelstier, der går på kryds og på tværs af hele landet. Der er mange fordele ved at holde ferie, men der er én altoverskyggende risiko ved at vælge Danmark som feriedestination. En risiko, som alle kender til. Har du gættet det? Det er det danske vejr selvfølgelig.

Vejret i Danmark er en konstant utilregnelig faktor ? én stor ubekendt ? og vi kan ikke rigtig planlægge os ud af det. Vi kan se vejrudsigter, men vejret er til tider så omskifteligt, at det ikke er til at regne med vejrudsigterne. Og nogle gange har vi i Danmark alle sæsoner på én dag. Derfor skal du være forberedt på lidt af hvert ? og pakke tasken til al slags vejr.

Mange synes, det er ærgerligt, at sommerferien, efterårsferien med flere skal gå med at være indendørs, fordi det regner. Men det behøver ikke være sådan. Her får du nogle tips til, hvad du kan lave i ferien herhjemme i Danmark, hvis det viser sig at blive en regnfuld og regnvåd én af slagsen.

Der er masser af indendørsaktiviteter ? du skal bare lede!

Der er masser af muligheder for oplevelser med familien eller med vennerne indendørs. Man skal bare lede lidt efter dem. Du kan for eksempel invitere hele familien i biografen. Det er helt almindeligt, at der er mange film, der kommer ud hen over efterårsferien, fordi det er der, familierne har fri. Det gælder især tegnefilm eller andre slags film for børn. Og hele biografoplevelsen, inklusive popcorn og alt, hvad der hører sig til, er en ren fornøjelse og god aktivitet frem for at falde sammen på sofaen foran fjernsynet.

En anden mulighed er at tage i teatret, tage på museum eller tage til koncert. Det er inden døre, men det er en sjov aktivitet for hele familien. Det kan være, der er børneforestillinger på teatret, eller det kan også være, at dit lokale bibliotek sætter en koncert op i samarbejde med den lokale musikskole. Det hele, det handler om, er at holde øjne og ører åbne. Du kan for eksempel holde øje med en kulturkalender for din by, hvor der samles forskellige arrangementer. Det kan være en særudstilling på museet i anledning af ferien eller måske et lokalarkiv, der bliver åbnet.

Du behøver ikke være udenfor for at have aktiv ferie

Selvom du måske ikke kommer til at bruge de smukke danske badestrande, så har du stadig andre muligheder for at komme ud og svømme. Du kan tage i din lokale svømmehal eller måske køre til et kuropholdssted, hvor der er rige muligheder for spa. Det er ikke udenfor, det er ikke i det åbne hav og i en lækker bagende sol, men det er stadig svømning. Du kan også undersøge muligheder for at leje for eksempel en badmintonbane i dine lokale sportshaller ? eller måske en squashbane. Så selvom du ikke kan være udenfor, så kan du altså stadig få mulighed for at bevæge dig og være aktiv.

Der findes ikke dårligt vejr ? der findes kun dårlig påklædning

Det er en gammel talemåde, du sikkert kender til. Og den har jo i grunden ret. Tag en tur i skoven, find et shelter og tag på skovtur derude i regnvejret. Faktisk behøver regnen slet ikke være din værste fjende. Du kan lave mange sjove ting udenfor, hvis bare du har den rette påklædning ? og her taler vi gummistøvler og regnbukser og -jakker. Hvis det er køligt, er det godt med regnbukser, der også varmer en smule. Du kan sagtens gå en tur i skoven eller andre udendørs aktiviteter ? hvis du bare husker at pakke dig godt ind.

Når det er sagt, så er der nu heller ikke noget af vejen for noget hjemmehygge, hvor alle putter sig i tæpper med varm kakao og et godt gammeldags brætspil eller en god film.

Vi ønsker jer en rigtig god ? og forhåbentlig ikke alt for regnfuld ? ferie.