Der er mennesker, der elsker at spille konsolspil en gang imellem, og virkelig har det herligt med det. Og så er der mennesker, som er fuldstændigt bidt af at game, og aldrig får nok. En rigtig gamer kan snildt sidde natten over og køre det ene spil efter det andet på konsollen. Mange stopper først, når de går bagover af træthed. Der er mange parametre i spil, når man skal vurdere kvaliteten af en god spillekonsol. Fart og reaktion er et par af dem.
Der var engang, hvor man gerne sad længe og ventede på at konsollen loadede et nyt spil. De tider er for længst forbi. I vore dage skal det gå lynhurtigt. Den nye playstation 5 har kortere loadetider end nogensinde og lynhurtig SSD harddisk. Det giver mere fart over feltet i playstation 5, også i afviklingen, og det kan mærkes, når man spiller. Det går over stok og sten, selv i høj opløsning, så man føler at det hele bare flyver afsted. Det er en fornøjelse at have så meget kraft i en konsol.
Ny controller og meget mere
Den nye Dual Sense controller til playstation 5 er helt genial. Vibrationer i mange forskellige former giver en meget realistisk oplevelse, når man spiller. Selv knapperne er der vibrationer i. Og vibrationerne kører fra side til side, alt efter hvor i skærmen de kommer fra. Der kan ligefrem komme eksplosions-agtige vibrationer, hvis der sker noget rigtigt kraftfuldt i spillet.
Ray Tracing giver fotorealistiske oplevelse på skærmen, så det hele kommer til at se endnu mere virkeligt ud. Det skal opleves, når man for eksempel bevæger sig igennem et solbeskinnet landskab. Alle disse nye tiltag giver til sammen en endnu mere realistisk oplevelse med playstation 5. Man glemmer let alt omkring sig og bliver suget ind i spiloplevelsen.
Masser af nye spil
Med den nye playstation 5 kommer der en masse nye spil, der understøtter de nye features. Men du kan sagtens spille dine gamle spil til PS4 på din nye konsol. Der er mange timers super underholdning i vente til dig, der vælger en playstation 5.