Andeterrine


Andeterrine

Ingredienser

  • Ingredienser: 3 stk berberiandebryst à 300 g
  • 2 spsk cognac
  • 3 tynde skiver bacon
  • 1 løg, 100 g
  • 1 madæble, 150 g
  • 1 tsk rosmarin
  • 1½ tsk knuste enebær
  • 2 tsk salt
  • 1 tsk groftmalet peber
  • 2 dl piskefløde
  • 2 æg

     

Pynt:

  • 65 g pinjekerner

Fremgangsmåde Andeterrine

Fjern sener fra kødet og fjern fedt og skind fra én brystfilet. Skær brystfileten uden fedt i 1 cm tynde strimler og mariner dem i cognac i mindst 1 time.

Skær de to brystfileter med fedt samt baconskiverne i tern. Hak løget i foodprocessoren, tilsæt kødterningerne og hak dem. Skræl æblet og del det i mindre stykker, kom det sammen med resten af ingredienserne incl. cognac, med uden andestrimlerne, i foodprocessoren. Bearbejd farsen i ca. 20 sek.

Fordel halvdelen af farsen i en smurt 1½ l brødform. Læg bryststrimlerne på og derefter resten af farsen. Glat overfladen og drys med pinjekerner og sæt formen i en kold ovn. Indstil på 175° og bag i 55 min. Sluk ovnen og lad terrinen stå ved eftervarmen i 10 min. Afkøl terrinen under pres.